Weekenden var rigtig fin – i fredags var der helt klassisk øl, grill og hygge på school st. med en masse af de “sædvanlige gæster”. Christoffer og Lea (det tidligere nævnte dansk par) var også med, og det var dejligt at snakke lidt dansk. Efter en hyggelig lørdag med tømmermænd og en masse hjemlig gøren ved stod den igen på bajere lørdag aften, jeg holdt dog lidt igen da jeg gerne ville arbejde søndag. Det viste sig at være en overraskende god ide, da jeg så i søndags fik lavet noget overraskende koncentreret og ret så brugbart arbejde. Mike var synligt tilfreds med at de udregninger var på plads, da jeg snakkede med ham igår. Jeg begynder nu virkeligt at komme ned i selve koden i Mikes program, og kæmper ligenu for at få et overblik over de ca. 16.000 linjers kode fordelt på ca. 90 filer. Der er lidt meget bogholderi, men det skrider fremad…

Denne weekend skal jeg til Chicago for at besøge nogle venner af familien. Det bliver meget rart med en weekend væk fra Cambridge og Harvard, da det stiger mig lidt til hovedet, med det dårlige vejr oveni. Efterhånden begynder folk derhjemme jo også at få sommerferie, og Roskilde festivalen begynder også snart, så jeg får lige endnu en runde hjemve for tiden…

Jeg lyttede til noget behagelig poprocknoget fra Band of Horses imens jeg skrev det her

Vi går stadig og venter på Charlies reaktioner på artiklen. Jeg håber dog snart de kommer, således at vi kan arbejde på det inden jeg smutter hjem. Lige den anden dag gik det op for mig, at der i virkeligheden slet ikke er særligt lang tid tilbage – Peterlist kommer herover d.22 juli, og så rejser vi til vestkysten d.24 for at holde 2½ uges ferie inden jeg drager hjemover d. 15 august. Der er nærmest kun 6 uger tilbage. Som det altid går med den slags, så har den sidste tid her gået utroligt hurtigt, selvom jeg (som sædvanlig!) har døjet med lidt hjemve stemning.

Weekenden ser en smule flad ud, da vejret er fuldstændigt elendigt – de næste 5 dage bliver det silende regn og højst 20 grader! Vi havde nogle grillplaner, men de er droppet. I aften har jeg dog en halv aftale med et dansk par (dem som jeg var på Duck Tours med forrige weekend), og det kunne også være ganske hyggeligt at se nogle danskere.

Mht det nye projekt bliver det mere og mere spændende, og specialeplanerne er nu faldet på plads, således at både Mike og min danske vejleder Karsten, har godkendt ideen og tidsplanen, og det ser ud til at jeg skal herover igen engang til næste efterår i nogle måneder for at færdiggøre opgaven. Ved at sjovt tilfælde handler opgaven ret meget om det som originalt blev beskrevet under “om projektet på CNS” (i modsætning til det projekt den første artikel handlede om, som principielt bare var “opvarmning”). I bund og grund handler det om hvad der sker hvis man har mystiske magnetfelter (dvs. ikke entydigt bestemt i en enkelt retning, men såkaldte inhomogene) i nærheden af kvantedots med meget få elektroner på. Det er vigtigt at få styr på fysikken i sådan en situation, da det viser sig at en af de største hæmsko for at udvikle kvante-computer bits er det inhomegene magnetfelt der kommer fra atom-kernerne i kvantedots (de blå og orange cirkler på figuren under “om projektet på CNS”). Faktisk beskriver den der ligning øverst til højre her på siden samspillet mellem kernemagnetfelterne (de der B’er) og elektronerne i hhv. triplet og singlet tilstande… Nå. Mikes program kan ligenu ikke regne på disse inhomogene magnetfelter, så ligenu arbejder vi på at finpudse en algoritme, som vi kan implementere i hans program, og se på effekterne af disse magnetfelter…

Jeg lyttede til svensk dødsmetal fra Opeth og lavede dyster gråvejrsstemning på mit kontor mens mine tømmermænd bankede i mit hovedet mens jeg skrev det her

Jeg var haj, Scott var øltønde, Andrew var varulv, Adrien (en vældig hyggelig franskmand der er flyttet ind i mit hus) var afro, Nikolaj havde elendigt sømandsoutfit på.

Efter ølkroket var overstået syntes vi det var en god ide at tage videre ud og drikke øl til et “block party” – gadefest. Det var ret sjovt og all-american. Jeg bumlede ind i nogle morsomme “townies” – slang for store, pumpede drenge med store biler, baseball kasketter og åndssvag attitude. Af en eller anden grund synes de jeg var sjov, og jeg endte med at slå lang tid ihjel med dem. I sidste uge skrev jeg at der var 2 koncerter jeg gerne ville til, desværre kunne jeg ikke komme til den om torsdag, fordi Adrien (førnævnte franskmand) og jeg skulle ud på noget europæisk Cambridge pubcrawl. Desværre havde jeg glemt mit pas, så det blev ikke til meget mere end 2 bajere på en lokal bar. Koncerten, som jeg troede var lørdag, med Irepress og Junius, som jeg havd glædet mig meget til, viste sig slet ikke at finde sted, og jeg må have fået det forket ind i kalenderen. Det var lidt en streg i regningen.

Artiklen ligger stadig hos Charlie, som er ude og rejse, så vi kan ikke rigtigt komme videre med den. Jeg har dog lavet en opdateret udgave af figuren:

Den næsten-næsten færdige udgave. Den mangler stadig Charlies kommentarer, og en enkel graf, som skal ligge oveni de 3 skrå på (c)-figuren.

Tilgengæld er det nu endt med at jeg skal skrive speciale om det nye projekt! Min bachelorvejleder ville gerne have mig som specialestudent, og Mike synes også det lød fint. Det hele er ikke faldet på plads endnu, men det ser nogenlunde realistisk ud. Det ville være genialt – det er skide spændende, og det ville være hyggeligt at fortsætte samarbejdet med Mike.

Jeg lyttede til stenet og behagelig drone fra Jacaszek og drak cappuccino fra vores nye kaffemaskine mens jeg skrev dette indlæg

Den endelige figur endte med at se således ud: (figurteksten er uforkortet datakartasis fra artiklen)

(a) The conductance through the SQD as function of the gate voltage Vd , for the two charge-states (1, 1) and (0, 2) on the double quantum dot. ηSQD is the difference g(1,1) − g(0,2) . Inset: The equivalent data for QPC1. See text for details on calculations. (b) The density profile of the full device for typical gate voltages. The color scale is centered near 3 × 10^(10) cm^(−2) to accentuate the charge in the dots and that saddle point. (c) Minimum of the dot potential, φdot , and sadle point potential φSP (dashed) as a function of gate voltage; φdot plotted for various charge states. The slope of φdot (Vg ) with N fixed is much steeper than the average value or the corresponding trend of the QPC saddle point.

Der er et par småfejl ved den, men vi havde lige travlt med andre ting de sidste par timer inden den skulle sendes til Charlie. (F.eks. er skrifttyperne ikke helt samme størrelse, figur c) skal være ligeså smal som farveplottet så de store grafer kan blive større og tydeligere, og der mangler beskrivelse af den stiblede linje i selve figuren).

Jeg er så småt gået igang med det næste projekt, men det kræver lige lidt tilløb at komme igang – det handler om at jeg skal læse en masse ting og prøver at sætte mig ind i et (lidt) nyt område. Umiddelbart virker det skide skægt.

Udover at weekenden lagde ud med at artiklen blev færdig, var jeg jo til Isis + Pelican + Tombs koncert, og det var ligegodt genialt. Desværre er både Pelican og Isis lidt prætentiøse i deres scene-arbejde, hvortil en meget fuld og meget beskægget mand ved siden af mig havde følgende kommentar: “who cares about pretentiousness, when their music is so awesome?”. Pelican åbnede med Far From Fields, og så kunne jeg sådan set være ligeglad med resten af deres koncert, fordi det var så genialt som det muligt kunne blive. Isis åbnede med Hand of The Host og sluttede af med In Fiction og den beskæggede mand købte øl og det var lækkert!

Moder Kjærgaard har desuden været i Boston denne weekend. Hun var i UCLA i en uge for at snakke med en professor, og “stoppede lige forbi Boston”. Det var ret dejligt med lidt hjemlig hygge – vi var på Museum of Fine Arts og ude og spise god mad. For at lave endnu mere dansker stemning så var Hakon, en af Jespers gamle gymnasievenner, også i byen med sin kæreste + et andet par. Vi tog et par barer på Mass Ave, og i søndags tog vi så en Duck Tour. En turistbusstørrelse som drøner rundt i Bostons gader og er utroligt grim:

Amfibiekøretøj. Meget grimt, men vist nok noget som skal prøves. Eller nu er det ihvertfald prøvet.

Jeg sidder ligenu og ordner en masse praktiske ting angående mine efterårsstudier og sådan – jeg tænkte at overgang fra et projekt til et andet var en meget god lejlighed til lige at få styr på noget studiepraktisk også… På torsdag skal jeg høre Trainwreck og Comadre, og på lørdag står den på lokale Junius og fede Irepress. Det bliver skønt!

Jeg lyttede til Mastodons Crack The Skye som bare blive ved med at være en absolut genial plade…

I foregårs fortalte Mike mig om det næste projekt. Det er meget mere “teoretisk” i den forstand, at det ikke bare, som nu, handler om at forklare en eksperimentalists resultater, men vi skal rent faktisk udregne noget. Jeg har smugkigget lidt på nogle af ligningerne og artiklerne om emnet, og det ser vældigt sjovt ud – lidt flere ligninger, lidt mere formalisme og lidt mere papir-og-blyant-teori. Vi når helt sikkert ikke at blive færdige med det, og jeg går med en drøm om at det kan blive til et specialeprojekt, hvis min danske vejleder er med på den… Det finder jeg ud af.

I weekenden kommer Hanne forbi – hun har været på UCLA og arbejde, og stopper så forbi Boston på vej til Danmark. Derudover kommer Jespers gamle ven Hakon (som bor i New York) herop henover weekenden, og vi skal ud og drikke nogle øl lørdag – det glæder jeg mig gevaldigt til. Bedst af alt er dog at Isis+Pelican koncerten er imorgen aften, og efter at have hørt Isis seneste plade 1000 gange igennem de sidste par uger glæder jeg mig helt ufatteligt. Det bliver en god projektet-er-overstået-fejring…

Nu er mine simuleringer næsten færdige, så jeg må tilbage til arbejdet.

Jeg lyttede til hende vokalisten fra The Knifes’ soloplade “Fever Ray”, som er noget mystisk electro/stener/underligt noget…

edit 20 minutter senere: KRAFTEDERMANME. Jeg havde lavet et enkelt index forkert i et enkelt script, så nu skal jeg køre ALLE de skide simuleringer igen. For at hælde salt i såret er det graduation weekend nu her, så der går en masse selvtilfredse Harvard Undergrads rundt i nogle møggrimme kåber og er studenter-agtige. Det er pænt stressende når man sidder og damper over irriterende simuleringer…

Edward, Dougs og min cykeltur søndag fra 9 til 14 inklusiv badning i Walden Pond. I alt ca. 60 km iflg googlemaps, men det er ikke helt præcist vores rute.

I fredags var der konference og både min vejleder Mike Stopa, Gruppeleder Charlie Marcus og ham-der-mere-eller-mindre-opfandt-den-slags-kvantecomputer-systemer-jeg-kigger-på, Daniel Loss, holdt også en (overraskende kedelig) talk, og sidst Seigo Tarucha, japaneren som lavede de første vertikale kvantedot systemer, som var en ikke helt lille bedrift. Nånå. Mest spændende var dog Mikes talk, som handlede om nogle udregninger han har siddet med i lang tid, og nu endelig, med hjælp fra en ph.d. studerende i Bert Halperins gruppe havde fået til at virke. Artiklen han præsenterede kan findes her: http://arxiv.org/pdf/0905.4520v1.

Mht artikel så har vi fået udskydning på vores deadline – Charlie ville i virkeligheden have første draft i fredags, som nu allernådigst er udskudt til på fredag. Det tror jeg godt vi kan nå, da Mikes præsentation nu er overstået og jeg har arbejdet løs på figuren. En første udgave af den endelige figur ser nu således ud:

Den første udgave af den endelige figur af vores simuleringer til artiklen. Farverne, indholdet og udseendet når garanteret at ændre sig tusind gange inden den endelige artikel.

Nu skal jeg indsætte figuren i vores manuskript og prøve at skrive en meningsfuld figurtekst. Når den er på plads erstatter jeg den i figurteksten ovenfor, så det måske giver (lidt) mening.

Nu har jeg drukket en kop kaffe, og føler mig lidt mere klar til endnu en dag med databearbejdning og artikelskrivning.

Jeg lyttede til The Band – The Night They Drove Old Dixie Down (3 gange i træk) mens jeg skrev dette indlæg. Levon Helm er en ufatteligt svedig sanger

Desværre er Anne tilgengæld taget afsted, jeg satte hende på flyveren igår. Det var begrænset morsomt at sige farvel efter at have haft nogle skønne skønne feriedage både heroppe og nede i New York. Heldigvis er der så meget arbejde ligenu, at jeg kan tænke lidt på det, istedet for hvor meget jeg savner det hele hjemme. Charlie Marcus har bedt os om at aflevere den første ”endelige” udgave af vores artikel til ham på fredag, hvilket er ret så heftigt. Eksperimentalistens del er helt færdig, og han har i mellemtiden sat sig på et fly til Tyskland hvor han skal arbejde hele sommeren. Der er derfor kun Mikes og min del tilbage, og som det ser ud nu tror jeg ikke vi mangler så meget. Mike har ekstremt travlt disse dage, hvilket er ret uheldigt, men sådan går det jo. Hvis vi/jeg er heldige mangler der kun at blive produceret en enkelt graf mere (som jeg allerede har lavet en del benarbejde til) samt skrive en mindre paragraf mere. Charlie insisterer på at vi sender artiklen til Physical Review Letters, hvilket er ret så sindssygt. Som draftet vi arbejder på nu ser ud, så er jeg 2. forfatter, hvilket jeg synes virker lidt i overkanten, men nu er det så sådan.

Iaften skal jeg ud og høre Bad Art Ensemble, som er et lokalt band, som spiller hver sidste onsdag i måneden på en lille lokal bar, sammen med Charlie Marcus, Daniel Loss (ham med Loss-DiVincenzo kvantecomputeren, som jeg omtaler under Om Bloggen!) og Joshua Folk + et par stykker fra gruppen. (næst-)Sidstnævnte er lektor på Uni. British Columbia, og Charlie havde (tilsyneladende) fortalt om det jeg havde arbejdet på herovre + mit program, og var interesseret i at Mike, ham og jeg (og hans kone, stenet nok) skulle arbejde på en ide han havde til efteråret. Det kunne være skægt!

Rent datamæssigt (lækker måde at starte en sætning på) har jeg siden sidst bare brugt en masse tid på at gøre dataen klar til publicering og prøvet at finde en meningsfuld måde at fremstille 6 datasæt i et vindue. Ligenu ser det således ud:

Figur 4 i artiklen ligenu. De blå cirkler viser ledningsevnen igennem to (såkaldte (1,1)-og (0,2)-konfigurationer) for ellers identiske spændingskonfigurationer i en kvantekanal. Den sorte linje er den (unormerede) forskel imellem graferne. Den røde data viser parallel data for kvantedot.

Edit 5 minutter senere: Det gik lige op for mig at jeg har stenet åndssvagt mens jeg designede figuren – der er byttet om på graferne i den forstand at det er den røde som er spændende, og dermed den som skal være den store, og ikke den blå…

Jeg lyttede til altid helt utrolige ISIS seneste plade Wavering Radiant, som jeg lige har købt på vinyl, og er faldet helt i staver over hvor svedig er…

Anne har idag taget min cykel og ligger nu og drøner rundt i Boston i 30 grader og sval vind, og selvom jeg misunder hende ret så meget, så er det også så fint her på kontoret for tiden, så jeg klager egentligt ikke så meget. Ligenu sidder jeg og venter på Mike kommer på arbejde, så han kan give mig nogle hints til de grafer vi mangler, så jeg kan arbejde på dem de næste par dage, hvor han er væk. Imorgen er Anne og jeg inviteret til middag med resten af gruppen, fordi Jimmy forsvarede sin ph.d. i foregårs, og det skal fejres. Det skal nok blive sjovt!

I tirsdags var jeg til koncert med svenske grind-entusiaster i Crowpath. Det var en 6-dobbelt koncert, og jeg har slet slet ikke humør til hele showet – heldigvis vadede jeg ind af døren lige som Crowpath startede, så jeg kunne blot lytte dem og smutte, og både “The Will to Burn” og “End in Water” blev spillet, så der var ingen klager. Næste musikalske stop er mine alltime favoritter i ISIS som spiller om 2 uger sammen med næsten ligeså mægtige Pelican.

Blot fordi der har været lidt billedetomt her på det sidste kommer her en graf der viser den endelige data, som er udregnet af mit program. Denne data kommer med stor sandsynlighed til at være med i artiklen, omend den måske visuelt ser lidt anderledes ud.

Ledningsevnen igennem en kvantekanal for hhv, en såkaldt (1,1)- og (0,2)-konfiguration af en nærtliggende dobbeltkvantedot.

Mit program tager som input et 2D-potentiallandskab, og udregner så den kvantemekaniske transmission igennem minimumspunktet vha en såkaldt adiabatisk approximation til 2D-potentialet, en centered finite difference approksimation til hamiltonianen og en WKB-approximation til transmission, og til sidst en Landauer-formel for ledningsevnen. Den røde linje er forskellen på den blå og den grønne, og eksperimentel har den værdien 0.01, og vores er simpelthen så satans tæt på at være det samme, at det er ligegodt genialt! Denne graf viser præcis hvad vi vil for kvantekanalen, og nu mangler vi lige at bikse lidt med Mikes program, så vi kan få en ekvivalent graf for føler-kvantedotten (det lyder grimt at oversætte de her ting til dansk). (Denne graf er iøvrigt en kraftigt kraftigt opdateret udgave af grafen jeg snakkede om her: http://smultvande.wordpress.com/2009/04/22/340/, hvor vi nu har fået rettet det pludselige skridt…)

Jeg lyttede til ufatteligt geniale ISIS, som lige har udgivet en ny plade, som er helt utroligt svedig. De grundlagde post-hardcore genren, men istedet for bare at træde vande i deres navn forstår at blive ved med at gøre deres musik værd at lytte til. Det er super.

Præsentationen gik rigtigt godt. Det var mere eller mindre de ”sædvanlige” der mødte op – drengene fra laboratoriet og et par teoretikere… Emanuel Rashba var også til præsentationen, og den gamle russiske teoretiske stiller altid en masse spørgsmål, og er (stadig – han er vel over 70) ufatteligt skarp og hurtig. Det er pudsigt nu at være på fornavn med ham, og skulle stå og prøve at diskutere fysik med ham og Ferdinand efter præsentationen. Nuvel, jeg overlevede, og Mike stak mig en high-five, og Charlie synes jeg havde fortjent et par fridage i New York…

Anne og jeg smuttede lige efter præsentationen, og efter lidt problemer med bussen på vej derned (motoren gik i stå midtvejs, så vi måtte vente en time på den næste bus), ankom vi til vores hostel på upper west side. Det var en smule mere lousy end vi havde håbet på, men det er vist ret meget sådan det er dernede. Vi lavede ikke meget andet de næste par dage end at stene rundt i gaderne, se byen, shoppe i alle mulige underlige butikker, og spise en masse lækker mad. Forfærdeligt godt og meget meget lige hvad jeg trængte til efter de her næsten 4 uger uden en fridag… Vi glemte hele tiden at tage kameraet med, men når Anne kommer tilbage kan det være der kommer et par billeder her.

Nu sidder jeg igen på mit kontor og er helt helt udmast og er virkeligt ikke særligt meget i gear til hele det her show igen. Efter lige at være blevet mindet om hvor ufatteligt lækkert det er at holde ferie, drikke bajere og hygge sig, er 12 timers arbejdsdage lige pludselig uudholdelige… Fagligt er vi efterhånden ved at være færdig med projektet – vi skal have udført nogle lidt mere detaljerede simuleringer, og dem skal jeg lave, men det er ikke muligt for mig før jeg får nogle kalibreringsfiler af Mike, som jeg så venter på ligenu. Derudover skal jeg designe en plakat som skal hænge til en konference og vise det arbejde vi har lavet. Under præsentationen påtalte Charlie igen det næste projekt, som handler om at hjælpe en eksperimentalist med at designe et 4x dobbelt kvante dot systemer med overlap, og det lyder skide skægt. Eksperimentalisten på det her projekt smutter til tyskland og holder sommerferie om en uge, og vi skulle gerne have så store dele som muligt af artiklen færdig inden da, så optimistisk ved jeg om 2 uger hvad det næste projekt bliver…

Jeg skal over til årets sidste ‘monday physics colloquia’ om 5 minutter, og denne gang bliver det holdt af Paul Ginsbarg, som er grundlæggeren af arXiv.org, som er en hjørnesten i moderne fysik og matematik…

Jeg lyttede til hårdkogt straight-edge hardcore “Have Heart” som hjalp til med at prøve at holde mig vågen en flad mandag eftermiddag…

3 timer senere: Præsentationen nåede lige at ændre sig ret meget, så her er den endelige udgave

For lige at ampe nervøsiteten et ekstra hak op så fik jeg at vide idag at Emmanuel Rashba kommer. En af de dygtigste nulevende teoretisk faststoffysikere, og samtidigt ham der lagde navn til Rashba spin-orbit koblingen, som hele min bacheloropgave handlede om. Puh for fanden…

Den næsten næsten næsten 99,99% færdige udgave af præsentationen kan findes her: seminartalk

Alle slides efter slide 16 er ”ekstra slides” til ting folk evt. kunne have spørgsmål til. Der der mangler er 2 ekstra grafer i den venstre figur på slide 14. Måske ændrer jeg på slide 13 fordi jeg er ret træt af Beenakkers grimme ligning (komplette udgave kan findes på slide 18). (disse ting fik jeg rettet)

Jeg skal ud og hente Anne Stephansen i lufthavnen om 3 timer, og så håber jeg, at jeg kan slippe af i aften, få fyret præsentationen af imorgen, og så holde 4 dages tiltrængt ferie i New York.

Jeg lyttede Hands og spiste nogle spicy tuna maki sushiruller (de var på tilbud i kantinen) mens jeg skrev det er